Ferie og Fritid

Sådan afholder du den perfekte venindeaften

En venindeaften fungerer som en perfekt pause fra den travle hverdag, hvor man kan have det sjovt og hygge sig i selskab med sine bedste veninder og forkæle sig selv og dem med lækker mad.

Har du brug for inspiration til din næste venindeaften, har vi nedenfor samlet nogle gode tips, der kan hjælpe dig godt på vej.

Bestem hvad I skal have at spise

Som det allerførste, er det vigtigt, at du fastlægger, hvad I skal have at spise. En venindeaften er ufuldendt uden den helt rigtige mad, som I sammen kan nyde. Og så er der bare noget helt specielt ved mad, der kan samle alle på en helt speciel måde!

For at skabe en rød tråd gennem hele aftenen, er det en god idé at sammensætte menuen afhængig af den stemning, som du synes aftenen skal have.

Den afslappede aften

Skal aftenen have en afslappet stemning, kan du med fordel lave en tapas menu. Samtidig med at det er lidt finere mad, har det en afslappet vibe, idet det er fingermad.

På denne måde kan du servere en masse små lækre retter, og forkæle dine veninders smagsløg med mad fra alle verdenshjørner.

Blandt andet kan du servere tapas i form af små brød med æble, honning og timian på den ene, samt gedeost og blåbærvinaigrette på den anden.

Herudover kan du servere blinis med ørredrogn, kammuslinger med hvidløg, og forskellig dip – eksempelvis hummus, ajvar og tapenade – med fladbrød til.

Patatas bravas er også en god tilføjelse til tapasbordet, og så man selvfølgelig ikke glemme klassikerne – skinke, pølse, ost og oliven.

Den fine aften

Skal det være mere eksklusivt, kan du sammensætte en tre-retters menu. Start ud med en lækker, cremet suppe, der lægger en god bund til de resterende retter. Her er der ingen regler – vælg din yndlings.

Til hovedret, er det en god idé at starte ud med at tænke over hvilken slags det skal være. Skal det være rødt kød, hvidt og magert kød, skal det være fisk eller vegetar?

Når du har valgt hvilken slags kød, kan du finde masser af inspiration online, og finde en opskrift, der appellerer til netop dig. Noget der ville passe perfekt ind til en venindeaften er laks på en bund af spinat og cherrytomater med kartofler i ovn og en urtedressing til.

Til dessert skal man selvfølgelig have chokolade – alle pigers bedste ven! Lav en lækker chokoladekage i lag, med chokolademousse imellem lagene. Perfekt afslutning på aftenen.

Husk borddækningen

Selvom maden er det vigtigste, skal man selvfølgelig huske at alle andre ting også spiller. Idet spisebordet er samlingspunktet – i hvert fald under middagen – er det en god idé at gøre lidt ud af borddækningen også.

Her er det igen en god idé at have i baghovedet hvilken stemning du går efter, og dermed bevare den røde tråd hele aftenen.

Skal det være fint men afslappet og passe til tapasmenuen, kan du med fordel dække bordet med en flot bordløber, nogle fine blomster og nogle levende lys.

Skal det være det fine selskab med en tre-retters menu, er det en god idé at gå all-in, og bruge borddug, arveporcelænet, stofservietter og meget mere.

Klæd dig på i forhold til aftenen

Sidst, men ikke mindst, må du endelig ikke glemme dig selv midt i al planlægningen. Klæd dig derfor fint på, og gør lidt mere ud af dig selv til en hyggelig aften med dine veninder.

Her kan du igen vælge outfit i forhold til aftenen. Til det afslappede, men stadig lidt fine, selskab er en fin buksedragt perfekt. Samtidig med at den har et afslappet udtryk, kan den fås i mere formelle design, perfekt til en venindeaften.

Til det helt fine middagsselskab kan du med fordel iføre dig en pæn kjole – hvem ved, måske tager I ud i byen og fester efterfølgende!